Søhest Bronze er den naturlige forlængelse af holdet Pingvin Småbørn 1 år.
På Søhest Bronze vil vi fortsætte udviklingen af svømmefærdighederne og skabe en endnu større tryghed og glæde ved vandet.
Er Søhest Bronze dit første møde med svømmeundervisning, skal du ikke være nervøs. Vi arbejder med vandtilvænning og sjove aktiviteter, der hurtigt skaber tryghed hos dit barn.
Kravet om, at barnet skal have en ledsager med i vandet, betyder, at barnet hurtigt udvikler sig, da ledsageren kan hjælpe og støtte barnet undervejs.
På Søhest Bronze arbejdes der med:
Vandtilvænning og udvikling af grundfærdigheder
At kunne bevæge sig i vandet
At få hovedet under vand
At hoppe i vandet fra bassinkanten
At kunne flyde selv (ofte med støtte fra et redskab)
Ledsageren fungerer som en sikker havn for barnet gennem hele undervisningen.
Børn på 2 år har brug for at udforske og afprøve nye ting. Undervisningen skaber rammer, hvor barnet kan udfolde sig i tryghed.
Ledsageren er en væsentlig del af undervisningen og skal:
Være tålmodig og modig
Hjælpe barnet, når det overvurderer egne evner
Være en tryg base, der kan give trøst, når det er nødvendigt
Oftest vil ledsageren være den begrænsende faktor, så undervisningen fordrer modige og tålmodige voksne. Børn på to år overvurderer ofte egne evner, og så er der brug for en udstrakt arm, de kan gribe i, og en favn hvori der kan søges trøst, når det er nødvendigt.
For at tilmelde barnet til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:
Barnet skal være 2-3 år.
En ledsager over 18 år, som barnet kender godt og er tryg ved, skal være med i vandet.
Oftest er det mor, far eller bedsteforældre.
Den deltagende voksne skal være tryg ved vand og klar til at deltage aktivt i undervisningen.
Undervisningen indeholder bl.a. dyk under vandet.
Holdene svømmer en gang ugentligt i lektioner á 30 minutter.
Der benyttes ikke svømmebælter, armvinger eller andet fastsiddende opdriftsudstyr.
Svømmeble og badetøj er påkrævet, indtil barnet er renligt.
Holdene deltager i Den store Svømmedyst to gange årligt.
Hold på Svømmestadion Danmark
For holdene, der modtager undervisning i varmtvandsbassinet i Svømmestadion Danmark, vil der blive sendt en mail med praktisk information.
Mailen udsendes minimum 1 uge før sæsonstart og indeholder detaljer om:
Adgang til svømmehallen
Andre relevante oplysninger