Delfin Bronze er den naturlige fortsættelse af Søhest Guld.
På Delfin Bronze bygger vi videre på barnets færdigheder i vandet, hvor målet er, at de skal begynde at svømme mere selvstændigt. Vi fokuserer fortsat på udvikling af basale færdigheder samt selvredning, såsom at flyde, dykke og bevæge sig i vandet med eller uden redskaber som hjælp. Barnet vil på Delfin Bronze også lære de korrekte benspark i crawl og rygcrawl samt begyndende korrekte armtag. Derudover arbejder vi med vejrtrækning i crawl.
Hvis dit barn har svømmet tidligere og er klar til at lære på egen hånd, er dette det rigtige hold. Hvis dit barn ikke har svømmet tidligere, men er vandtilvænnet (f.eks. børn, der elsker at være i vand, men ikke kan svømme) og ikke er bange for at få hovedet under vandet, er Delfin Bronze også det bedste valg. Hvis barnet derimod er utrygt i vandet eller bange for at få hovedet under vand, anbefaler vi i stedet Delfin Begynder.
På Delfin Bronze har vi fokus på læring gennem leg og aktiviteter, hvor børnene udfordres på deres kropslige færdigheder. Derudover skal de lære de basale færdigheder, der kræves for at kunne svømme rigtigt. Dette indebærer udvikling af balance, koordination og kropsposition i vandet samt glæden ved at bevæge sig i vand.
For at tilmelde barnet til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:
Barnet skal være 5-8 år.
Barnet skal være klar til at lære på egen hånd.
Barnet skal have svømmet tidligere (f.eks. gennemført Søhest-hold eller tilsvarende) ELLER ikke have svømmet tidligere, men ikke være bange for at få hovedet under vandet.
Holdene svømmer en gang ugentligt i lektioner á 30 minutter.
Holdene deltager i Den store Svømmedyst to gange årligt.
På dette niveau arbejdes der med følgende mål:
Kunne flyde på maven og ryggen samt vende sig fra maven til ryggen.
Hoppe i vandet fra kanten på forskellige måder.
Slå en kolbøtte i vandet, både forlæns og baglæns.
Hente tre genstande fra bunden med hænderne i én omgang.
Svømme to baner crawl og rygcrawl med korrekte benspark og armtag, med eller uden hjælpemidler.
Svømme korrekte op- og nedadgående crawl- og rygcrawl-benspark over en distance på minimum 15 meter, med eller uden hjælpemidler (f.eks. plade eller aquaorm).
På dette niveau uddeles der et diplom ved sæsonafslutning som bevis på, at man har gennemført niveauet. Svømmerne bliver vurderet løbende og inden sidste undervisningsgang i sæsonen med henblik på at kunne gennemføre en række øvelser, der tager udgangspunkt i holdets kompetencemål.