Formål
Give svømmerne de bedste rammer for at udvikle sig. Svømmerne skal træne for at kunne træne. Holdet har stort fokus på teknisk udvikling og processerne deri.
Dagligdagen
Holdet består hovedsageligt af børnesvømmere (11-13 år). Der trænes i udgangspunktet 5 gange i ugen, dog kan det tilpasses efter svømmerens evner og modenhed. Træningsformen afspejler sig i den gældende sæsonplan, hvorfor den også er tilpasset svømmernes niveau. Der er desuden 5 dryland pas (landtræning). Vi bestræber os på at overholde de retningslinjer og værdier, som Esbjerg Svømmeklub står inde for. På ES3 lærer man mere om, hvordan det er at indgå i kulturen i Esbjerg Svømmeklub, samt at arbejde med konstruktiv feedback. Vi lægger også stor vægt på det sociale hvorfor vi også har fokus på dette til træning, og udenfor svømning i form af sociale aktiviteter.
Dag/sted |
Tid vand |
Tid land |
---|---|---|
Mandag (UC) |
16.00-17,30 |
17.45-18:30 |
Tirsdag (VITA) |
18:15-19:30 |
17:30-18:15 |
Torsdag (UC) |
16.30-18:00 |
18:00-18:30 |
Fredag (Hjerting) |
16.00-17:30 |
17:30-18.00 |
Lørdag (UC) |
08.30-10.00 |
10.00:10.30 |
Forventninger
På ES3 forventes det at du passer den aftalte mængde af træningspas og deltager ved de aktiviteter og stævner, som klubben udbyder. Du bærer den sportsbeklædning til stævner, som Esbjerg Svømmeklub tilbyder på webshoppen. Du har mål med din svømning, samtidig med, at det forventes, at du bidrager positivt til det sociale miljø på holdet.
Forældre på ES3
Som forældre på ES3 er man allerede godt inde i Esbjerg Svømmeklubs kultur og ved hvad det kræver ift. stævner og aktiviteter. Vi forventer at forældrene bakker op om svømmerens udvikling og plan. Det betyder også, at man indgår i et samarbejde med svømmeren og træneren. Her er kommunikation nøglen til et godt samarbejde, så vi kommer hele vejen rundt.
Stævner og aktiviteter
Svømmerne deltager i alle klubstævner og udvalgte cup stævner. Svømmerne er på en kortere træningslejr 1 gang årligt i Danmark. Derudover deltager svømmerne i den årlige opstartstur med de øvrige konkurrencehold.
Værdier på ES3
På ES3 er det stadig en stor del af træningen at have det sjovt og at indgå i et godt fællesskab på holdet. Dog begynder træningen at målrette sig mere mod at opnå en god teknik i vandet og at svømme hurtigt til stævner. Derfor forventes der en seriøsitet omkring træningen, både i forhold til at møde op til de aftalte træningspas og at holde et godt fokus når der trænes.
Når en svømmer stopper
Det sker, som alle andre sportsgrene, at en svømmer stopper. Som udøver på højt niveau er det også en afsked med en hverdag, som har fyldt rigtig meget. Det er vi som klub bevidste om og i den forbindelse hjælper vi svømmeren videre, så godt vi kan. Det kan være via en samtale/opfølgning med klubchefen eller tilknytning i form af underviser eller trænergerning. Det er vigtigt for os, at svømmerne får en god oplevelse i klubben og kommer godt videre.
Kontingent
3050 kr. årligt.
Oprykning til ES2
Som svømmer på ES3 ligger man typisk på holdet i 2 sæsoner før man er klar til at rykke op på ES2 som er næste trin i udviklingen.