Søhest bronze 2-3 år

Antal tilmeldte: 13/13 Venteliste: 0 Årgang: Alle årgange Pris: 850,00 DKK
06/01/2024 - 22/06/2024 Svømmestadion varmtvandsbassin Lørdag 09:30-10:00 Instruktør: Michaela Iwersen Mette Pind Jacobsen Kamilla Samuelsen Baby Team
Beskrivelse

 

Søhest bronze

Søhest bronze er den naturlige forlængelse af holdet Pingvin småbørn 1 år. På Søhest bronze vil vi fortsætte udviklingen af svømmefærdighederne og skabe en endnu større tryghed og glæde ved vandet. Er Søhest bronze dit første møde med svømmeundervisning, skal du ikke være nervøs, da vi igennem vandtilvænning og sjove aktiviteter i undervisningen hurtigt får skabt tryghed hos dit barn. Kravet om at barnet skal have en ledsager med i vandet, gør at barnet hurtigt udvikler sig, da ledsageren én til én kan hjælpe og støtte barnet undervejs.

På Søhest bronze arbejdes der med vandtilvænning og udvikling af grundfærdigheder. Såsom at kunne bevæge sig i vandet, kunne få hovedet under vand, og være i stand til at hoppe i vandet fra bassinkanten, samt at kunne flyde selv. Ofte med støtte fra et redskab og under alle omstændigheder med ledsageren som sikker havn for barnet.

Børn på 2 år skal have lov til at udfolde sig, at undersøge og afprøve. Undervisningen forfølger i høj grad denne mulighed gennem aktiviteterne i trygge og sikre rammer, som ledsageren stadig er en væsentlig del af. Oftest vil ledsageren være den begrænsende faktor, så undervisningen fordrer modige og tålmodige voksne. Børn på to år overvurderer ofte egne evner, og så er der brug for en udstrakt arm, de kan gribe i, og en favn hvori der kan søges trøst, når det er nødvendigt.

BEMÆRKat Søhest bronze undervises i forskellige bassiner med forskellige vanddybder, men undervisningens udviklingsmål er ens for dem alle.

For at tilmelde barnet til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:

  • Barnet skal være 2-3 år
  • Én ledsager over 18 år, som barnet kender godt og er tryg ved, er med barnet i vandet sædvanligvis mor, far eller bedsteforældre
  • Den deltagende voksne skal være tryg ved vand og klar til at deltage aktivt i undervisningen, som bl.a. vil indeholde dyk under vandet

Information

  • Disse hold svømmer en gang ugentligt i lektioner á 30 min.
  • Der benyttes ikke svømmebælter, armvinger eller andet fastsiddende opdriftsudstyr i undervisningen i Esbjerg Svømmeklub
  • Svømmeble og badetøj er en forudsætning indtil barnet er renligt
  • Disse hold deltager til Den store Svømmedyst to gange årligt.

 

Hold på Svømmestadion Danmark

For holdene der modtager undervisning i varmtvandsbassinet i Svømmestadion Danmark, vil der blive sendt en mail ud minimum 1 uge op til sæsonstart med information omkring adgang til svømmehallen, samt andre praktiske informationer b.la ledsager kort.

Diplomer.

På dette niveau uddeles der et diplom ved sæsonafslutning som bevis på at man har gennemført dette niveau. Svømmerne bliver vurderet løbende og inden sidste undervisningsgang i sæsonen med henblik på at kunne gennemføre en række øvelser, som tager udgangs i holdets kompetence/slutmål.

Pris: 850,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Michaela Iwersen

Mette Pind Jacobsen

Kamilla Samuelsen

Baby Team