Ikke alle svømmere træder hele vejen op ad konkurrencestigen, men nogle ønsker stadigvæk at dyrke svømningen– både som en træningsform med mulighed for enkelte stævner og som en social form, hvor alternative træningsmetoder og aktiviteter er i fokus.
På vores Mini Swim For Fun-hold kombineres begge dele. Her er fællesskabet i centrum, og der er plads til både svømning og udvikling samt andre vandaktiviteter.
Er du glad for vand og kan du svømme? Så er undervandsrugby en spændende og anderledes måde at udfordre dig selv på!
Vi træner hver tirsdag fra kl. 18.00 til 19.00 i svømmehallen ved UC Syd. Holdet er åbent for alle børn i alderen 10-15 år, der har lyst til at prøve en sjov holdsport under vandet.
Alt nødvendigt udstyr stilles til rådighed – du skal blot møde op og være klar på en aktiv time i vandet. Har du svømmebriller, må du gerne tage dem med.
Holdet er for teenagere fra 12-15 år, som gerne vil mødes i et fællesskab hvor der både skal være plads til svømning, såvel som alternative aktiviteter i vand. Nøgleordet er fællesskabet, og sammen med træneren danner deltagerne rammerne for hvordan forløbet skal udvikle sig.
Derudover vil vi arrangere forskellige events udenfor svømmehallen i løbet af sæsonen med fokus på det sociale, hvor den enkelte aktivitet vil være i centrum. Det kan f. eks være bowling, en tur i biografen, pizza aften, eller hvad der nu kunne have interesse.
BEMÆRK, at Swim For Fun undervises i forskellige bassiner med forskellige vanddybder, men undervisningens kompetencemål er ens for dem alle.
Kan du ikke finde et hold, der passer? Eller er du ikke sikker på, hvor du skal starte?
Kontakt os for vejledning.