Søhest guld 4-5 år

Antal tilmeldte: 11/11 Venteliste: 2 Alder: 4-5 Pris: 1.350,00 DKK
30/08/2023 - 15/05/2024 Hjerting skole Onsdag 16:00-16:30 Instruktør: Celina Kjeldahl
Beskrivelse

 

Søhest guld

Søhest guld er holdet for klubbens svømmere i alderen 4-5 år som svømmer med en voksen ledsager. Holdet er en naturlig forlængelse af Søhest bronze, hvor der arbejdes videre med udvikling af grundfærdigheder. På Søhest guld vil man også arbejde hen imod at barnet bliver mere selvstændigt i vandet. Undervisningen er fuldstændig på børnenes præmisser og som søhest bliver man vandtilvænnet, lærer at begå sig i en svømmehal samt tilegner sig forskellige færdigheder i vandet via lege og aktiviteter, som både er sjove såvel som lærerige. Er Søhest guld dit første møde med svømmeundervisning, skal du ikke være nervøs, da vi igennem vandtilvænning og sjove aktiviteter i undervisningen hurtigt får skabt tryghed hos dit barn. Kravet om at barnet skal have en ledsager med i vandet, gør at barnet hurtigt udvikler sig, da ledsageren én til én kan hjælpe og støtte barnet undervejs.

På Søhest Guld arbejdes der videre med de færdigheder som er opnået på sølvniveauet, bl.a. selvredning. Der skal endvidere arbejdes for at gøre klar til de kommende år, hvor der ikke er ledsager med i vandet. Som søhest lærer man at færdes i svømmehallen, blive tryg ved vand, have hovedet under vand, bevæge sig i vand og modtage en fælles besked. Hen mod slutningen af sæsonen lærer barnet at være i vandet, uden at en voksen er hos barnet hele tiden og bliver dermed klargjort til at gå til svømning alene på svømmeskolens næste niveau, delfinholdet.

Dette hold er en unik og enestående måde at være aktiv sammen med sit barn på, da samspillet mellem barn og ledsager er afgørende for barnets udvikling og tryghed i vandet.

BEMÆRK, at Søhest guld hold undervises i forskellige bassiner med forskellige vanddybder, men undervisningens kompetencemål er ens for dem alle.

Krav

For at tilmelde barnet til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:

  • Barnet skal være 4-5 år
  • Én ledsager over 18 år, som barnet kender godt og er tryg ved, er med barnet i vandet sædvanligvis mor, far eller bedsteforældre
  • Den deltagende voksne skal være tryg ved vand og klar til at deltage aktivt i undervisningen, som bl.a. vil indeholde dyk under vandet

Information

  • Disse hold svømmer en gang ugentligt i lektioner á 30 min.
  • Disse hold deltager til Den store Svømmedyst to gange årligt.

Undervisningens kompetencemål (slutmål)

  • Springe i vandet fra bassinkanten og redde en ting/person ind til kanten
  • Slå en kolbøtte ud i vandet, siddende fra kanten eller fra en madras
  • Flyde på ryggen og derefter på maven
  • Lave raketstarter på ryg og på mave, helt udstrakt med langt glid
  • Svømme crawl-ben spark med en plade eller bold i hænderne
  • Samle én genstand op fra på bunden i bassinets lave ende
  • Svømme fra kant til kant på egen hånd med eller uden hjælpemiddel

Diplomer.

På dette niveau uddeles der et diplom ved sæsonafslutning som bevis på at man har gennemført dette niveau. Svømmerne bliver vurderet løbende og inden sidste undervisningsgang i sæsonen med henblik på at kunne gennemføre en række øvelser, som tager udgangs i holdets kompetence/slutmål.

Pris: 1.350,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Celina Kjeldahl

milla@esbjergsk.dk

30141094

Hej
Jeg hedder Celina. Jeg er vikarierende breddechef for Milla, som er på barsel i øjeblikket.