
Formål
Holdet er en del af klubbens konkurrence afdeling på lige vilkår med de andre hold. Formålet er at udvikle svømmerne ud fra deres individuelle udgangspunkt. Svømmerne skal være en del af kulturen og udviklingen, og også på dette hold vægter vi menneskelig udvikling højt, samt at den enkelte svømmer kan få hverdagen til at hænge sammen. K-sprint er derfor en perfekt mulighed for at kunne kombinere skole, uddannelse, arbejde og træning. K-sprint er et hold primært henvendt til de svømmere der via lavere træningsmængde kan præstere på de kortere distancer.
Dagligdagen
Holdet består hovedsageligt af juniorsvømmere, men kan suppleres af senior- eller årgangssvømmere. Der trænes op til 5 gange i ugen, alt efter svømmernes formåen og engagement. Træningsformen afspejler sig i den gældende sæsonplan, hvorfor den også er tilpasset individuelt. Der er desuden lagt dry land ind ifm. Træning, og der er mulighed for styrketræning ved siden af.
Træningstider
Dag/sted | Tid vand | Tid land |
Tirsdag Svdk | 19.00-20.30 | 18.30-19.00 |
Onsdag Svdk | 16.00-17.30 | 17.30-18.00 |
Torsdag UC | 17.15-18.45 | 17.00-17.15 |
Fredag UC | 17.30-19.00 | 17.00-17.30 |
Forventninger
På K-sprint forventes det, at du kommer med en positiv indstilling til træningen, såvel som det sociale. Vi deltager, som udgangspunkt til de stævner og aktiviteter der er i planen, om end der også er plads til individuelle løsninger. Vi har interesse for at lære og udvikle os i samspil med trænerne og øvrige holddeltagere.
Stævner og aktiviteter
De primære stævner for holdet er cup stævner, det værende udenbys samt egne, nationale og regionale mesterskaber, såfremt kravtider er opnået. Der kan planlægges kortere eller længerevarende træningslejre i Danmark.
Forældre på K-sprint
Som forældre på K-sprint er man allerede godt inde i Esbjerg Svømmeklubs kultur og ved hvad det kræver ift. stævner og aktiviteter. Vi forventer, at forældrene bakker op om svømmerens udvikling og plan. Det betyder også, at man indgår i et samarbejde med svømmeren og træneren. Her er kommunikation nøglen til et godt samarbejde, så vi kommer hele vejen rundt.
Kontingent
2800 kr. årligt.