Seneste nyheder

 

 

Formål

Give svømmerne de bedste rammer for at udvikle sig til dygtige juniorsvømmere. Svømmerne skal træne for at konkurrere, og svømmeren skal klargøres til en hverdag som atlet hvor målet er at rykke videre på K-guld og fortsætte som senior svømmer. Menneskelig udvikling er vigtig, herunder at lære at tage ansvar for egen udvikling, og derved opnå ejerskab, lære at prioritere så dagligdagen hænger sammen.


Dagligdagen

Holdet består hovedsageligt af juniorsvømmere, men kan suppleres af årgangssvømmere med passende niveau. Der trænes op til 7-9 gange i ugen, alt efter den enkeltes svømmers behov og parathed. Træningsformen afspejler sig i den gældende sæsonplan, hvorfor den også forsøges tilpasset individuelt hvor det er muligt og giver mening. Der er desuden 5 dry land pas (landtræning) og 2 styrketræningspas. Svømmeren skal også forberedes til dual career.

Træningstider herunder kan variere og tilpasses sådan at de også passer ind i stævnekalender mm.

 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Morgen

06.00-07.30

Svømmestadion


06.00-07.30
Svømmestadion
07.25-09.00
Svømmestadion

Idræts klasser

07.30-09.30
Svømmestadion

 

 

07.30-09.30
Svømmestadion

 

 

Styrketræning

15.30-17.00
Styrkelokalet
15.30-17.00
Styrkelokalet

Eftermiddag

17.30-19.00
Svømmestadion
17.00-18.30
Svømmestadion
17.00-18.30
UC Syd
17.00-19.00
Svømmestadion
17.30-19.00
Svømmestadion

 


Forældre på K-sølv

Som forældre på K-sølv er man allerede godt inde i Esbjerg Svømmeklubs kultur og ved hvad det kræver ift. stævner og aktiviteter. Vi forventer at forældrene bakker op om svømmerens udvikling og plan. Forældrene skal fordre svømmernes selvstændighed, og det forventes at svømningen bliver prioriteret højt i dagligdagen. Ferie og andre aktiviteter forsøges at lægges ind efter aftale med træneren så det passer med stævnekalenderen. Det er derfor vigtigt at det er et samarbejde imellem svømmer, træner og forældre man indgår i. Her er kommunikation nøglen til et godt samarbejde.


Stævner og aktiviteter

De primære stævner for holdet er DM junior-Kortbane, DM junior-Langbane, vest junior/senior kortbane og langbane. For de bedste svømmere på holdet er de primære stævner internationale mesterskaber. Svømmerne deltager herudover i alle ”Svøms” mesterskaber og udvalgte cup stævner. Svømmerne er på længerevarende træningslejr 1 gange årligt i Danmark eller udlandet.


Støttekoncept

Klubben har udarbejdet et støttekoncept, for de svømmere, som udmærker sig på allerhøjeste niveau. Særskilt kontrakt vil blive udleveret ved relevans.


Forventninger

På K-sølv forventes det, at du prioriterer svømning i første række sammen med uddannelsen. Du skal være et godt forbillede for resten af klubben og deltage i alle aktiviteter, som er planlagt for K-sølv. Desuden skal du bære den påklædning til stævner, som Esbjerg Svømmeklub tilbyder. Du har klare mål for din svømning, som også afspejler sig i hverdagen samtidig med, at det forventes, at du bidrager positivt til det sociale miljø på holdet. Du skal være med til at løfte træningsindsatsen for hele holdet.


Når en svømmer stopper

Det sker, som alle andre sportsgrene, at en svømmer stopper. Som udøver på højt niveau er det også en afsked med en hverdag, som har fyldt rigtig meget. Det er vi som klub bevidste om og i den forbindelse hjælper vi svømmeren videre, så godt vi kan. Det kan være via en samtale/opfølgning med klubchefen eller tilknytning i form af underviser eller trænergerning. Det er vigtigt for os, at svømmerne får en god oplevelse i klubben og kommer godt videre.


Kontingent

3720 kr. årligt.


Oprykning til K-guld eller K-sprint

Som svømmer på K-sølv ligger man typisk på holdet i 2-3 sæsoner før man er klar til at rykke videre på K-guld som er næste trin i udviklingen. Er det vurderet at K-guld ikke er det rigtige for dig, eller ønsker du en lavere træningsmængde eller mere specifik sprint træning, kan du i stedet for blive aspirant til K-sprint. Kriterier for at rykke op kan findes her: K-sølv (esbjergsk.dk) eller via hjemmesiden under fanen konkurrenceà forældreinfoà K-sølv.