T-sølv
På T-niveauet vil der blive arbejdet med decideret teknik i svømningen. En korrekt teknik vil give færdigheder som kan bruges hele livet, uanset om det betyder leg, træning eller konkurrence.
T-sølv er en fortsættelse af T-bronze, hvor vi vil arbejde videre med svømmefærdighederne i de 4 stilarter, samt vendinger og starter. Derudover arbejder vi videre med de kropslige færdigheder, som skal sikre at svømmeren opnår en forståelse af bevægelserne som benyttes i vandet. Der vil blive svømmet flere baner på dette niveau, men feedback til den enkelte svømmer er i fokus, og der vil også stadigvæk være en grad af sjove aktiviteter.
På dette niveau vil der blive tilbudt deltagelse i interne stævner samt sociale arrangementer/events i løbet af sæsonen.
BEMÆRK, at T-sølv undervises i forskellige bassiner med forskellige vanddybder, men undervisningens kompetencemål er ens for dem alle.
Krav
For at tilmelde barnet til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:
- Barnet skal være 10-13 år
- Barnets skal have gennemført Delfin guld, T-begynder, T-bronze eller tilsvarende
- Barnet skal kunne udføre et startspring fra skammel eller kanten
- Barnet skal kunne udføre en saltovending
- Barnet skal kunne svømme 3 stilarter over en distance på minimum 15 meter
- Barnet skal kunne svømme 100 meter crawl eller rygcrawl uden hjælpemidler
- Barnet skal kunne svømme 15 til 25 meter butterfly ben spark på ryggen
- Barnet skal kunne kombinere to stilarter (fx kombinerer bryst-arme og crawl-ben)
Information
- T-sølv svømmer én gang ugentligt i lektioner á 45 til 60 min.
- T-sølv deltager til Miniput-stævne 2 gange årligt
Undervisningens kompetencemål (slutmål)
- Korrekt startspring fra skammel
- Udføre korrekt saltovending
- Svømme 4 stilarter (crawl, ryg, bryst og butterfly) med fokus på følgende:
- Korrekt vejrtrækning til siden i crawl
- Korrekt ben spark i brystsvømning
- Korrekt fremføring og isætning af armtaget over vandet i rygcrawl
- Korrekt timing mellem benspark og armtag i butterfly ("kick hands in, kick hands out")
- Kunne udføre korrekt streamline og butterfly benspark under vand
- Svømme 200 meter crawl
- Svømme 25 meter butterfly
- Kombinere to stilarter (fx kombinerer bryst-arme og crawl-ben)
Diplomer.
På dette niveau uddeles der et diplom ved sæsonafslutning som bevis på at man har gennemført dette niveau. Svømmerne bliver vurderet løbende og inden sidste undervisningsgang i sæsonen med henblik på at kunne gennemføre en række øvelser, som tager udgangs i holdets kompetence/slutmål.