Seneste nyheder

Vi har afsluttet årets 19th Danish International Swim Cup med et meget stort antal deltagere. Der skal lyde en stor tak til alle, der har været involveret og bakket op om stævnet. Tak til alle der har givet en hånd med, til sponsorer og til alle svømmerne, der jo er en særdeles vigtig ingrediens i den ret, der hedder Danish International Swim Cup.
 
Stævnet blev gennemført med, fristes jeg til at sige: Vanlig god stil og præcision. Der var et par – også som vanligt – udfordringer undervejs, men de blev alle løst med godt humør, og det er noget deltagerne mærker.
Stævnet er en særdeles vigtig aktivitet i Esbjerg Svømmeklub, og vi lærte også noget i år, som vi tager med til vores jubilæumsstævne. Den 20th Danish International Swim Cup i 2017. Stævnet i år blev faktisk ”udsolgt”, og det har vi ikke prøvet før. Det er vi forberedt på kan ske til næste år.
 
Jørn Kehlet, som har fungeret som cupchef de seneste år, har med årets stævne takket af. Tak til Jørn for hans indsats med at gennemføre og udvikle stævnet. Velkommen til Mike Glargaard som ny cupchef. Jeg håber, at han får al den opbakning, der er nødvendig.
 
Et kendetegn for Danish International Swim Cup er den gode stemning, det høje humør, og den store opbakning til holdenes svømmere. Det er enestående, og der var også i år en fantastisk stemning, som man kun kan blive grebet af.
 
Endnu en gang tak for indsatsen til alle og velkommen til den 20th Danish International Swim Cup i 2017.
 
Jørgen Rathschau Sørensen