Seneste nyheder

DM for hold

På grund af en overfyldt kalender hos Dansk Svømmeunion med bl.a. EM i kortbane til december i København, er DM for hold (DMH) i år blevet placeret midt i oktober. Oktober i år er det tidspunkt hvor Esbjerg Svømmeklubs elitesvømmere dyrker hård aerob-træning med henblik på DM for juniorer og seniorer til november, og Esbjerg Svømmeklub har derfor besluttet, at klubben ikke deltager i dette års (DMH).

Brian Daniel Marshall, klubchef i Esbjerg Svømmeklub fortæller, at ”vi med mellemrum må evaluere på, hvordan vi bruger vore ressourcer på den mest effektive måde for at nå klubbens mål, som er elite-resultater og OL-deltagelse".

Som (DMH) er placeret i år, sammenholdt med de ændringer, der er på vej i formatet for DMH i fremtiden betyder det, at vi bedre kan bruge vore ressourcer (tid, energi og finanser) på andre projekter.