Seneste nyheder

Sølvmedalje til Alex ved DM 5km

I lørdags svømmede Alexander Wildenschild DM i 5000 meter åbent vand. Det blev til en sølvmedalje. Alexander siger selv om racet: "Jeg lå de første 3500 meter sammen med hovedgruppen, og havde derefter held med alene at hente Peter og Frederik i frontgruppen. Sammen lukkede vi tre racet, med Frederik først op af vandet og mig og Peter lige bagved. Alt i alt et lækkert race der bl.a. gav god øvelse i at svømme i strøm og modvind".

På baggrund af resultatet til DM er Alexander udtaget til at svømme nordiske mesterskaber på 5 og 10km åbent vand, med OW landsholdet d. 11-13 august i Middelfart.