Seneste nyheder

Den 20. Swim Cup er i hus!

Så har vi for 20. gang afholdt den årlige Danish International Swim Cup. Og det har været en succes, når vi ser på både svømning, deltagerantallet og gennemførelsen af stævnet.

Vi havde i år 1250 deltagere og ca. 10.500 starter over de tre dage stævnet forløb. Cupchef Mike Glargaard og hans team havde fået tilrettelagt stævnet perfekt, og hjulpet på vej af det gode vejr blev det gennemført med højt humør over hele linien.

Som noget nyt havde vi i år i åbningsshowet et ”musik battle”, hvor der blev givet fuld gas af rockorkesteret Rockfools og DJ Benjamin . Understøttet af det store og flotte lysshow skabte det en fremragende stemning i det fyldte Svømmestadion Danmark.

Der blev svømmet stærkt i de to haller, og der blev sat en del stævnerekorder, og dermed delt pænt ud af præmierne for rekorderne.

Holdpræmierne gik i år til Vejle Svømmeklub (3), Team Westsachsen (2) og vinder blev Esbjerg Svømmeklub.

En kæmpestor tak til hele swim cup-teamet, alle hjælpere i hallerne, forplejningen, overnatningen, overdommere og officials, ja alle der har hjulpet med de mange mange opgaver, og med deres gode humør har gjort stævnet til en god og glad begivenhed.

Der skal også være tak til alle klubberne – hvor ikke mindre end 58 - lagde vejen forbi Esbjerg.

Vi ses igen i 2018 fra 11. til 13. maj!

SE MERE HER PÅ HJEMMESIDEN. DER ER MASSER AF VIDEOKLIP, FOTOS OG RESULTATLISTER