Seneste nyheder

Øget betaling for brug af svømmehaller

Som vi tidligere har skrevet om her på nyhedssiden, så vil betalingen for anvendelsen af svømmehallerne og andre indendørsfaciliteter stige fra 1. januar 2017. Der arbejdes fortsat med øvrige foreninger på at fordele byrden mere ligeligt, da fodboldklubber er undtaget fra betaling, hvilket vi ikke finder retfærdigt.

For Esbjerg Svømmeklub betyder det en fordobling af betalingen for anvendelsen af faciliteterne. Derfor vil betalingen for deltagelse for nye medlemmer stige fra 1. januar 2017. Betalingen fremgår af vores hjemmeside under de forskellige hold.

Medlemmer der allerede har betalt for indeværende sæson vil først stige fra sæsonstart i august.

Det er beklageligt, men vi har i bestyrelsen ikke set anden udvej end at dække udgiften via medlemsbetaling.

P.b.v.

Jørgen Rathschau Sørensen
Formand