Seneste nyheder

Esbjerg Svømmeklub skal have ny klubchef!

Det er med beklagelse, at vi har modtaget Brian Marshalls opsigelse af sin stilling som klubchef. Brians hustru har fået arbejde i Odense, og som konsekvens heraf har Brian søgt og fået stillingen som klubdirektør i svømmeklubben i Odense.

Brian fortsætter i Esbjerg Svømmeklub indtil udgangen af april.

Det er med beklagelse, at vi efter godt fem år skal tage afsked med Brian. Vi har haft et fortrinligt samarbejde, og Brian har været en afgørende faktor i den gode udvikling Esbjerg Svømmeklub er inde i.

Bestyrelsen har besluttet, at processen med ansættelsen af en ny klubchef igangsættes omgående.

Vi ønsker Brian al mulig held og lykke fremover.

Jørgen Rathschau Sørensen

Formand