Seneste nyheder

Fællestrænings arrangement for vores T-bronze og T-sølv niveau

Søndag den 8. december har vi haft et fællestrænings arrangement for vores T-bronze og T-sølv niveau, som er det højeste niveau i svømmeskolen. Træningen fandt sted i Svømmestadion Danmark, hvor 4 af vores elite svømmere stod for træningen.
Det er en rigtig god mulighed for vores yngste svømmere at få lov at møde og træne med nogle af deres store idoler.

Vi sluttede af med spisning af pølsehorn og kage, rent hygge!

Tak til Christian Jørgensen, Thilde Timmermand, Lasse Dall Carlsen og Martin H. Abel for hjælpen til dette arrangement.