Seneste nyheder

Danmarksmesterskaber Langbane (åben klasse): dag 3 og 4

DM dag 3 finaler.

Ellen Nielsen vinder DM sølv i 200 medley i ny stor rekord 2.19.46. Det var kun 0.2 sek fra guldet og det var en heroisk fight af Ellen. Flere detaljer kunne dog sagtens være bedre, så potentialet er der og det var Ellens første senior medalje til DM ever.
Simon Vingolf vandt en suveræn bronze i 50 fri i ny personlig rekord med tiden 23.30.
Så 2 medaljer for senior idag.
Magnus Høgild fik ungdoms bronze i 200 medley efter et løb, der ikke gik som håbet desværre.
Abel satte PR igen i 200 medley B finalen og Christian Holm det samme i B finalen i 50 fri med 23.87, som rakte til sejren.
DM fortsætter i morgen søndag.
På det første billede står Ellen på sølv pladsen og på det andet står Vingolf på guld pladsen da han også blev ungdoms mester i 50 fri.

 
 
 

DM sidste dag.
Mikkel svømmede en virkelig flot 200 fri og det blev til 1.5 sekunders forbedring med tiden 1.50.78. Der var desværre en anden mere rutineret svømmer, der lige gik 1.50.70, så det blev til sølv i en super spændende finale.
Mikkel fik dog guld for ungdom.
Holm gik ny pr i 50 fly og i A finalen blev det til en fornem 4 plads i fantom tiden 25.32. Holm blev ungdomsmester.(se billedet)
Ellen kom i B finalen i 100 ryg og satte ny pr i tiden 1.07.93.
I herrernes 4x100 fri var vi med helt fremme men måtte tage til takke med en ærefuld 4 plads i tiden 3.27.
Det var Vingolf, Holm, Abel og Gadgaard. Gadgaard sluttede på 50.68 og det var kanon.
Nu er det tid til sommerferie for de fleste, mens Gadgaard lige fortsætter til 4 august, da London Open venter.