Seneste nyheder

Trænere til Esbjerg Svømmeklub

Kunne du tænke dig at blive en del af vort engagerede, ambitiøse og glade trænerteam i en af Danmarks bedste talent- og elitesvømmeklubber?

Esbjerg Svømmeklub søger 1-3 assisterende svømmetrænere og 1-2 drylandtrænere til vores konkurrenceafdeling.

Du

  • har lyst til at arbejde med børn og unge
  • har pædagogiske evner
  • bidrager til at skabe et motiveret og positivt træningsmiljø og
  • støtter vores vision om at tilbyde et af Danmarks mest attraktive talent- og elitemiljøer.

Du kunne have din baggrund i svømning, fitness, coaching i andre idrætsgrene eller dry-land træning.

Decideret svømmetrænererfaring er ikke et krav, da vi sørger for relevante kurser.

Har du spørgsmål til stillingerne kan du kontakte klubchef Brian Daniel Marshall på mobil 2273 6964.

Kan du se dig selv i en af ovennævnte stillinger, så send din ansøgning og dit cv til bdm@esbjergsk.dk.