Skip Navigation Links

Seneste nyheder

Voksen Crawl

Crawl er ved at finde sin plads som den foretrukne stilart i svømning. Før i tiden var det brystsvømning som var den klart største svømmeform, men efterhånden som triatlon og åbent vands svømning er kommet frem er efterspørgslen på crawl blevet stor.

I Esbjerg Svømmeklub har vi oprettet et kursus i crawl. Holdet er tiltænkt alle de som ønsker at booste deres crawlsvømning. Det er muligt at deltage på holdet, så længe man ikke er bange for vand. Hertil har vi et voksen vandskræk/tilvænnings hold hele sæsonen (se tilmeldinger).

Vi bygger stilarten crawl op fra bunden, og således vil alle kunne være med. Vi sørger for at niveauet differentieres således at alle bliver udfordret på det niveau hvor de befinder sig.

Dette crawlforløb kan med fordel kombineres med et almindeligt voksen svømning hold. Dette her fordelen at det lærte på crawlforløbet bliver brugt og gentaget før der bliver bygget ovenpå.

Information

  • Disse Voksen crawl kursus svømmer én gang ugentligt i 7 eller 8 uger.

Krav

  • For at tilmelde dig dette hold skal du:
  • Være over 16 år
  • Være tryg ved dybt vand

Pensum

  • Balance og krop position i vandet
  • Korrekte crawlben i forskellige positioner
  • Crawl over- og underarmstage
  • Genkendelig crawl med vejrtrækning