Skip Navigation Links

Seneste nyheder

Oprykningskriterier K-afdelingen

Hvis man svømmer på T-sølv, og gerne vil videre på T-guld har vi opsat nogle kriterier som det forventes at svømmerne kan indfri. Det handler primært om at svømmerne skal have følgende færdigheder i vand:

 

  • Korrekt startspring fra skammel
  • Udføre korrekt saltovending
  • Svømme minimum 3 stilarter (crawl, ryg og bryst)
  • Kunne udføre korrekt streamline under vand
  • Svømme 200 meter crawl
  • Svømme 25 meter butterfly
  • Kombinere to stilarter

 

  

T-Guld til K-Bronze

Nedenunder følger en beskrivelse af hvilke færdigheder og kompetencer hver svømmer som minimum skal besidde, for at blive taget i betragtning til oprykning fra T-guld til K-bronze drenge eller piger.

Det vigtigste er at hver enkel svømmer er glad for at svømme og er glad for at træne. Glæden skal være drivkraften der skal motivere svømmeren til at træne og præstere hver eneste gang.

Svømmefærdigheder

  • Korrekt startspring efterfulgt af korrekt streamline under vand.
  • Svømmeren skal kunne udføre alle vendinger efterfulgt af streamline eller pull-out under vand.
  • Svømmeren skal have stiftet bekendtskab med undervandsarbejde og være bevidst om vigtigheden af dette.
  • Svømmeren skal som minimum kunne svømme 100m af hver stilart + 100 IM (stævne), med god teknik, som er defineret af trænergruppen.

Kompetencer

  • Udviklingsparat:

Ø Det forventes at svømmeren er udviklingsparat. Hvilket vil sige at svømmeren skal udvise interesse i at udvikle egen teknik ved at lytte til trænerens input. Svømmeren skal også udvise kompetencer i at være i stand til at arbejde med de tekniske input som træneren giver.

Træningsmængde

Det forventes at den pågældende svømmer ved oprykning træner 4-5 gange fast pr. uge, hver uge. Derudover er der en forventning om at den pågældende svømmer deltager i alle tilbudte stævne, samt træningsweekender, med mindre andet er aftalt med trænergruppen.

Forældreopbakning

Det forventes at forældrene støtter positivt op omkring svømningen, og at forældrene yder den indsats der kræves for at opnå de point pr. sæson som der er bestemt af bestyrelsen. (Se også afsnit i forældrehåndbogen under forældreopbakning)

Ovenstående kriterier er minimums kriterier, og det er ALTID den ansvarlige træner på K-bronze samt klubchefen som træffer den endelige beslutning omkring oprykning af den pågældende svømmer.

Hvis man ikke lever op til de ovenfor nævnte kriterier, eller hvis man af en eller anden årsag i løbet af sæsonen ikke kan indfri kriterierne, vil trænergruppen altid have ret til at flytte den pågældende svømmer, som en konsekvens heraf. Der vil i disse tilfælde være mulighed for at få tilbudt et alternativt hold (K-sport).

 

K-Bronze til K-Sølv

Nedenunder følger en beskrivelse af hvilke færdigheder og kompetencer hver svømmer som minimum skal besidde, for at blive taget i betragtning til oprykning fra K-bronze piger og drenge til K-sølv.

Det vigtigste er at hver enkel svømmer er glad for at svømme og er glad for at træne. Glæden skal være drivkraften der skal motivere svømmeren til at træne og præstere hver eneste gang.

Svømmefærdigheder

  • Korrekt startspring efterfulgt af minimum 7m i undervandsarbejde med korrekt streamline.
  • Svømmeren skal kunne udføre alle vendinger efterfulgt af minimum 7m i undervandsarbejde i korrekt streamline eller pull-out.
  • Svømmeren skal være bevidst om vigtigheden af et effektivt undervandsarbejde.
  • Svømmeren skal som minimum kunne svømme 200m af hver stilart + 200 IM (stævne), med god teknik, som er defineret af trænergruppen.

Kompetencer

  • Udviklings orienteret

Ø At svømmeren er bevidst om hvad der skal til for at sikre en kontinuerlig udvikling, dette gælder både ved træning, men i høj grad også udenfor træning. At svømmeren kan arbejde intenst med egen teknik, og være i stand til at modtage, og omsætte ny viden fra træneren.

  • Det forventes at svømmeren som minimum opnår krav tid til Vest Junior kort/langbane, hvis den pågældende svømmer er Junior svømmer. Hvis den pågældende svømmer er årgangs svømmer, forventes det at svømmeren som minimum har kvalificeret sig til Vestdanske årgangsmesterskaber.

Træningsmængde

Det forventes at den pågældende svømmer ved oprykning træner mellem 6-8 gange pr. uge i vand. Derudover vil der være landtræning i forbindelse med vandtræning, samt styrketræning for udvalgte svømmere. Derudover er der en forventning om at man deltager i alle udbudte stævner, samt træningslejre mm.

Forældreopbakning

Det forventes at forældrene støtter positivt op omkring svømningen, og at forældrene yder den indsats der kræves for at opnå de point pr. sæson som der er bestemt af bestyrelsen. (Se også afsnit i forældrehåndbogen under forældreopbakning)

Ovenstående kriterier er minimums kriterier, og det er ALTID den ansvarlige træner på K-sølv samt klubchefen som træffer den endelige beslutning omkring oprykning af den pågældende svømmer.

Hvis man ikke lever op til de ovenfor nævnte kriterier, eller hvis man af en eller anden årsag i løbet af sæsonen ikke kan indfri kriterierne, vil trænergruppen altid have ret til at flytte den pågældende svømmer, som en konsekvens heraf. Der vil i disse tilfælde være mulighed for at få tilbudt et alternativt hold (K-sport).

 

K-Sølv til K-Guld

Nedenunder følger en beskrivelse af hvilke færdigheder og kompetencer hver svømmer som minimum skal besidde, for at blive taget i betragtning til oprykning fra K-sølv til K-guld.

Det vigtigste er at hver enkel svømmer er glad for at svømme og er glad for at træne. Glæden skal være drivkraften der skal motivere svømmeren til at træne og præstere hver eneste gang.

Svømmefærdigheder

  • Korrekt startspring efterfulgt af minimum 10m i undervandsarbejde i korrekt streamline
  • Svømmeren skal kunne udføre alle vendinger efterfulgt af minimum 10m i undervandsarbejde i korrekt streamline eller pull-out.
  • Svømmeren skal være bevidst om vigtigheden af et effektivt undervandsarbejde.
  • Svømmeren skal kunne svømme alle distancer og discipliner (stævner) med god teknik, som er defineret af trænergruppen.

Kompetencer

  • Udviklings orienteret

Ø At svømmeren er bevidst om hvad der skal til for at sikre en kontinuerlig udvikling, dette gælder både ved træning, men i høj grad også udenfor træning. At svømmeren kan arbejde intenst med egen teknik, og være i stand til at modtage, og omsætte ny viden fra træneren.

  • Det forventes at svømmeren som minimum opnår krav tid til Junior DM kort/langbane, hvis den pågældende svømmer er junior svømmer. Eller opnår krav tid til senior DM kort/langbane, hvis den pågældende svømmer er/bliver senior.

Træningsmængde

Det forventes at den pågældende svømmer ved oprykning træner 8-12 gange pr. uge. (efter aftale med elitetræneren) Derudover skal der tillægges styrketræning og landtræning. Derudover forventes det at man deltager i alle udbudte stævner, træningslejre mm.

Det forventes at svømmeren prioriterer og passer sin træning. Svømning på dette niveau er en 24 timers beskæftigelse.

Der vil udover minimums kriterierne være en subjektiv vurdering af hver enkel svømmer, som tager udgangspunkt i svømmerens situation og udviklingsmuligheder. Denne vurdering foretages af elitetræneren i samarbejde med K-sølv træneren, samt klubchefen.

Ovenstående kriterier er minimums kriterier, og det er ALTID den ansvarlige træner på K-guld, samt klubchefen som træffer den endelige beslutning omkring oprykning af den pågældende svømmer.

Hvis man ikke lever op til de ovenfor nævnte kriterier, eller hvis man af en eller anden årsag i løbet af sæsonen ikke kan indfri kriterierne, vil trænergruppen altid have ret til at flytte den pågældende svømmer. Der vil i disse tilfælde være mulighed for at få tilbudt et alternativt hold (K-sport).