Skip Navigation Links

Seneste nyheder

K-Masters TRI

Esbjerg Svømmeklub har en lang tradition for at skabe resultater på Masters- og triatlon/ironmanniveau både i Danmark og ude i verden. På dette hold kan du være en del af vores program, hvor du i samarbejde med vores trænerteam kan udvikle dit potentiale.

Svømmere på dette hold har mange forskellige baggrunde i svømmeverdenen: voksen undervisningshold, motionssvømning, tidligere konkurrencesvømmere, masterssvømning, triatlon eller måske åbent-vand-svømning.

Svømmere på K-Masters TRI får tilbudt individuelt møde med holdets ansvarlige træner og får individuel udviklingsplan til træning og stævner. Svømmere på holdet trænes efter programmer og vi forventer seriøs indstilling og indsats ved træning og lyst til at deltage i stævner i svømmehal, TRI events og/eller åbent-vand. Stævne i svømmehal kunne inkludere Klubmesterskab, Vestkyst Cup og Danish International Swim Cup her i Esbjerg og DM-Masters.

Du kan se træningstider og tilmelde dig her.

Morgentræning mandag til fredag efter aftale med den ansvarlige træner for holdet. Bemærk: træningstider og –sted kan ændre sig ved skoleferier og helligdage.

Før du tilmelder dig dette hold skal du kontakte Örn Arnarson, Esbjerg Svømmeklubs elitetræner og ansvarlig træner for K-Masters TRI, mobilnr. 5059 4892.