Skip Navigation Links

Seneste nyheder

K-hold Bronze

Det forventes at svømmerne på dette niveau, gennemgår en positiv udvikling hen imod nationalt årgangs niveau. Dvs. at de efter en sæson som minimum kan kvalificere sig til Vest årgangsmesterskaber og Danske årgangsmesterskaber.

På K-bronze niveau er målet at svømmerne skal lære at træne (Jævnfør vores ATK, som er beskrevet i et tidligere afsnit). Det forventes at svømmerne når de kommer fra T-guld har indlært de basale færdigheder i de fire stilarter, samt starter og vendinger, således at der kan viderebygges på deres teknik.

På K-bronze skal svømmerne begynde at lære hvad det vil sige at træne for at blive bedre, og hvad dette indebærer. De skal ydermere også lære hvilke ting der er vigtige i forbindelse med en konkurrence situation. For eksempel hvad er en ordentlig forberedelse inden et løb, og hvordan skal man disponere sine løb.

For at opsummere, så skal svømmerne på dette niveau lære at træne for at blive bedre i konkurrence situationen.

Oprykningskriterier K-afdelingen kan findes her.