Skip Navigation Links

Seneste nyheder

Den røde tråd

Træningsfilosofi

I Esbjerg Svømmeklub har vi en fælles træningsfilosofi, som alle trænere igennem hele konkurrenceafdelingen forsøger at implementere.

Kort beskrevet så er klubbens filosofi, at vi i Esbjerg Svømmeklub vil skabe dygtige Junior og Senior svømmere, på både nationalt og internationalt niveau. Dette vil vi gøre via en langsigtet målsætning med hver enkel svømmer. For os handler det ikke om at vinde medaljer i svømmerens unge år, men at bevidstgøre for svømmerne og deres forældre, at den langsigtede målsætning er vigtigt, og derigennem forsøge at motivere svømmerne til at dygtiggøre sig til hver eneste træning.

At blive en god svømmer er en lang proces som kræver utrolig meget tid, og kræver hårdt arbejde, hver dag. I Esbjerg Svømmeklub er vores primære fokus på at give svømmerne de tekniske og mentale færdigheder der kræves for at kunne blive en dygtig junior og senior svømmer. Dette sker igennem en sjov, lærerig, varierende og udfordrende træning.

ATK - Aldersrelateret træningskoncept

I Esbjerg Svømmeklub følger vi dansk svømmeunions Aldersrelateret træningskoncept, som er vist herunder i en udgave som passer til vores struktur.

 

Kort fortalt handler det om at sikre en progressiv udvikling op igennem hele systemet. På denne måde kan vi sikre at svømmerne hele tiden er i en positiv udvikling, da både træningsmængde og forventninger stiger i takt med at svømmerne bliver ældre.


Holdstruktur - Konkurrenceafdelingen

Fra T-guld til Elite+

Holdstrukturen i Esbjerg svømmeklub er lavet ud fra et mål, om at sikre en progressiv udvikling igennem svømmerens karriere, helt fra T-guld niveau til Elite+. Holdstrukturen er lavet ud fra en aldersopdeling, hvor træningsmængden og forventningerne til den enkelte svømmer stiger i takt med, at den enkelte svømmer bliver ældre og bedre, og derigennem rykker et niveau op. Nedenunder kan i se en figur, som illustrerer holdstrukturen i konkurrenceafdelingen i Esbjerg Svømmeklub.

Struktur - Konkurrenceafdelingen