Skip Navigation Links

Seneste nyheder

Livredning for Børn & Unge
            Fremtidens unge livredder-aspiranter.

Livredning for Børn & Unge er et tilbud til børn i alderen 9 – 17 år, der elsker vand og gerne vil udfordre og lærer mere om det er være livredder ved bassin og på stranden. En god mulighed for at styrke dit barns kenskab til livreddende førstehjælp på en sjov og spændende måde.

 Hvornår:  Torsdag kl. 19:00 – 20:00 (60 min i vand og på land)
 Hvor: Hjerting Svømmehal, Esbjerg V.
 Tilmelding:  Esbjerg Svømmeklub - her
 Klubansvarlig Brian Daniel Marshall
 Sæson: Ca. august – maj (svømmehal) maj – august (svømmehal / stranden). Forældre og børn vil løbende blive informeret om vi befinder os på stranden eller i svømmehal.
 Alder:  9 – 17 år (krav: barnet skal kunne svømme 100m uden hjælpemidler)
 Pris: Første gang er gratis for alle.
      

Beskrivelse:

Som Børne-Livredder vil man blive undervist/trænet af en instruktør, der er uddannet livredder og der tages derfor udgangspunkt i scenarier fra den daglige livredders arbejde i svømmehaller og ved stranden. Børnene har også mulighed for selv at præge programmet ved at komme med input til hvad de har brug for og syntes er sjovt. Børnene vil blive udfordret både på land og i vand igennem opgaver, hvor de skal lære både individuelt og i samarbejde med de andre Børne-livreddere, at redde hinanden, yde førstehjælp samt blive udfordret i diverse konkurrencelivredningsøvelser.

Fokus:

For hver gang udarbejdes der et specielt program af instruktøren, der tilpasses børnenes forskellige niveauer, så de bliver udfordret samlet, men også individuelt indenfor følgende områder:

Livreddende og alm. førstehjælp (Hjerte-Lunge-redning, hjertestarter m.m.)

Konkurrencelivredning (redningsteknikker indenfor bjærgning, torpedo, boards m.m.)

… samt en masser af sjove udfordringer, hvor pulsen kommer i vejret.

Udstyr:

Vi har en række livredder udstyr, der gør det muligt at børnene kan se, mærke og føle hvordan en livredder arbejder i sin hverdag. Vi kommer til at arbejde/lege med livredderens hjælpemidler (boards, krandse, tubes, masker og snorkel, finner m.m.). Dertil er der mulighed for at låne masker + snorkel i et vist omfang.

Mulighed for Børne-livredning på strand:

Holdet fokuserer også på at opnå færdigheder hos børnene, så de har rig mulighed for at deltage ved Ocean Rescue Camp som Esbjerg Svømmeklub laver hver sommer i samarbejde med DGI. Næste holdopstart er i sommerperioden 2018. For mere info kontakt klubchef Brian Daniel Marshall (bdm@esbjergsk.dk / 22 73 69 64).